Aloa's Jazz

Vi fandt Jazz hos Lone og Peter fra Aloa. Det var kærlighed ved første blik og lidt et impulskøb, da vi bare måtte have hende. Hun lignede nemlig første Maine Coon Luna, som vi desvære lige havde mistet. Og da hun havde fødselsdag samme dag, følte vi lidt at det var skæbnen at hende skulle vi have ;-)

Og heldigt for os havde de som først havde kig på hende meldt fra igen og vi kunne købe hende. Planen den gang var ellers at vi skulle have ventet til det næste kuld Lone og Peter fik for at se om der ville komme en hankat til os, og da vi købte Jazz kunne det ikke længere lade sig gøre, da de vil være for tætte på hinanden stamtavlemæssig. Heldigvis var vi ligeglade, for Jazz ville vi have. ;-) Og hun har beriget vores liv i de knap 2 ½ år hun boede hos os. Hun var en meget kærlig og social kat, Jazz var ”mors kat” og elskede og ligge i sofaen sammen med mig. Ville altid helst være hvor jeg var. Kristian kunne dog også godt bruges hvis jeg ikke lige var hjemme. ;-)

Hun nåede at blive mor til 2 kuld killinger og hun har været en fantastisk og kærlig mor for dem alle sammen.

Jazz blev brat revet fra os og vi savner hende utrolig meget og er kede af at det skulle ende sådan. Vi har valgt at beholde een af hendes killinger. Så må vi se hvordan hun udvikler sig, men med Jazz som mor kan hun kun blive en lige så dejlig og kærlig kat.

Her følger en beskrivelse af Jazz’s sygdomsforløb:
Det startede med at jeg stod op torsdag morgen d. 29.11.2007 og kunne ikke finde hende. Jeg kaldte og kaldte og efter et stykke tid stod hun lige pludslig ved siden af mig. Jeg så med det samme at hun var dårlig og virkede meget svag og træt. Først troede jeg at det kunne være brystbetændelse og prøvede og ligge en killing til, som hun skubbede væk. Hendes mathed foresatte hele formiddagen og lige over middag ringede jeg til dyrlægen og kom ud med hende om eftermiddagen da Kristian havde fri. Dyrlægen troede så også at det var brystbetændelse, men de ville gerne beholde hende natten over for at give hende noget væske og få feberen ned.

Dagen efter (fredag) ringede dyrlægen og fortalte at de nu måske troede at det var leveren der var forstørret, men for at vide det med sikkerhed skulle de have en blodprøve, og ville lige høre mig om det var ok. Det kunne jeg jo kun sige ja til. Blodprøven skulle sendes til Tyskland, og de ville beholde Jazz weekenden over da hun ikke havde fået det bedre. Men da de selv havde lukket i weekenden skulle hun ud til Dyrehospitalet Hobrovej til den dyrlæge som havde vagten. Kl. 14.15 ca. ringede dyrlægen fra Hobrovejen og fortalte at han havde fået Jazz ind, og han havde kigget nærmere på hende og havde taget et nyt røngten osv. Ud fra det kunne han konstatere at hun havde fået et mellemgulvsbrok, sandsynligvis forårsaget af fødslen. Det betød at der var kommet en revne i mellemgulvet og at hendes tarme osv var presset op i lungerne så de nu kun fungerede 1/3 del. På latin hedder det en diaphragmahernie.

Hun havde det rigtig skidt og fik drop. Dyrlægen sagde at han godt kunne operere hende, men at det ville være en meget kompliceret operation og at de kunne intet love. Så i samråd med dyrlægen tog vi den meget triste beslutning at give hende fred, vi kørte derud for at sige farvel til hende og fik talt nærmere med dyrlægen, og jeg er meget glad for at han fandt ud af det, så hun ikke skulle sidde sådan hele weekenden og vente på en blodprøve for noget hun alligevel ikke fejlede.

Dyrlægen sagde det var heldigt at hun har holdt så længe og har kunnet tage sig af killingerne. Problemet kunne ligesåvel være kommet 2 dage efter fødslen.